Om kurset

CyberKlar er et et online træningskursus i cyber awareness til hele uddannelsessektoren.

CyberKlar i billeder og lyd

Nedenfor kan du se en videopræsentation af et CyberKlar kursus.

Særligt rettet mod uddannelsessektoren

Relevans og vedkommenhed er vigtigt. Kurset er opdelt i en række lektioner, der adresserer væsentlige og aktuelle problemstillinger inden for cybersikkerhed og GDPR i uddannelsessektoren, og hvoraf nogle lektioner er særligt rettet mod undervisere, administrativt personale, teknisk personale eller ledere.

Lektioner med et didaktisk design

Udbytterig online læring kræver et veldesignet didaktisk rammeværk. Kursets lektioner er didaktiseret i overensstemmelse med erfarings- og forskningsbaseret viden om digital formidling og online læring1.

Hver lektion indledes med en praksisnær case, som motiverer og rammesætter lektionens emne. Lektionens læringsmål følger en klar taksonomi og angives tydeligt i et deltagerrettet sprog.

Lektionens indhold formidles kort og præcist igennem letlæselig tekst (ofte på punktform), illustrative grafikker og små videoer.

Hver lektion afsluttes med en lille quiz, der tester deltageren i lektionens læringsmål.

Under løbende udvikling

Der bliver løbende udviklet nye lektioner til CyberKlar, som din skole vil få adgang til.

Udviklet af sektoren til sektoren

CyberKlar er udviklet af EFIF i samarbejde med @ventures og eVidenCenter.

​​​​​​​EFIF er et it-driftsfællesskab bestående af ​over 20​​ uddannelsesinstitutioner, der har mange års erfaring med bl.a. cybersikkerhed og GDPR.

@ventures har siden 1998 udviklet en lang række e-læringsværktøjer og it-løsninger, herunder digitale test, til den danske uddannelsessektor, mens eVidenCenter som nationalt videncenter for e-læring har stor erfaring inden for online læringsforløb og kompetenceudvikling af undervisere.

1 Clark, R. C. og C. Lyons, C. Graphics for Learning: Proven Guidelines for Planning, Designing, and Evaluating Visuals inTraining Materials, Pfeiffer, 2011.
Biggs, J. og Tang, C. Teaching for Quality Learning at University, McGraw-Hill and Open University Press, Maidenhead, 2011.